Ordbog: Fremtidsfuldmagt, testamente og arv

Når en arving siger nej tak til sin arv – helt eller delvist.

Lovens tre grupper af slægtninge, der arver i en bestemt rækkefølge.

Den andel af arven, som en bestemt arving får.

Den danske lov, der bestemmer, hvem der arver, og hvordan et testamente skal laves.

En person, der arver efter en afdød – enten efter loven eller efter et testamente.

En afgift til staten, som arvinger kan skulle betale af den arv, de modtager.

Den person – som regel en autoriseret advokat – der behandler et dødsbo, gør det op og fordeler arven.

Den halvdel af den fælles formue, som hver ægtefælle har krav på, når ægteskabet slutter.

Den lokale domstol. Der er 24 byretter i Danmark, og ved hver af dem kan du møde en notar.

Et register, hvor notartestamenter bliver registreret, så de bliver fundet, når du dør.

En statslig styrelse, der bl.a. behandler klager over afgørelser om fremtidsfuldmagter.

Alt det, en afdød person efterlader – penge, ejendele og gæld.

Den statslige myndighed, der bl.a. sætter fremtidsfuldmagter i kraft, fører tilsyn og behandler sager om værgemål.

En blanket fra domstol.dk, som du udfylder og tager med til notaren sammen med dit testamente.

En fuldmagt, der først træder i kraft, hvis du en dag ikke længere selv kan varetage dine forhold.

Det digitale register på tinglysning.dk, hvor fremtidsfuldmagter bliver oprettet og opbevaret.

Den del af din arv, som du frit kan bestemme over i et testamente.

En tilladelse, hvor du giver en anden person lov til at handle på dine vegne.

Den person, der laver fuldmagten og giver en anden lov til at handle på sine vegne.

Den person, du giver lov til at handle på dine vegne.

Særeje, der gælder både ved skilsmisse og ved død – uanset hvem af ægtefællerne der dør først.

Et barn, som begge ægtefæller eller samlevere er forældre til.

En almindelig fuldmagt, der giver en anden lov til at handle bredt på dine vegne – fra i dag.

Et fælles testamente for et par, hvor I bestemmer over jeres arv – ofte for at sikre den længstlevende.

At bestemme i et testamente, at en person ikke skal arve dig. Tvangsarven kan dog ikke fjernes.

Retten til selv at indgå aftaler og råde over dine penge. Voksne har den, medmindre den er frataget ved værgemål.

Når flere fuldmægtige hver især må handle alene på dine vegne.

Når flere fuldmægtige skal være enige og handle sammen – ingen af dem kan handle alene.

Når Familieretshuset godkender, at din fremtidsfuldmagt nu skal gælde.

En person, du vælger, som må se, hvad din fuldmægtig gør – en ekstra kontrol.

Et løfte om at betale en andens gæld, hvis personen ikke selv kan. En fuldmægtig må ikke kautionere for dig.

Et tillæg til dit testamente, hvor du ændrer eller tilføjer noget uden at skrive et helt nyt.

Den arv, som loven bestemmer, når der ikke er et testamente.

En bestemt ting eller et bestemt beløb, som du giver til nogen i dit testamente.

Den person eller organisation, der modtager et legat i et testamente.

Dine børn, børnebørn, oldebørn og så videre – også adopterede børn.

En læges skriftlige vurdering. Den bruges, når en fremtidsfuldmagt skal sættes i kraft.

Danmarks digitale ID. Du bruger det til at oprette din fremtidsfuldmagt på tinglysning.dk.

En ansat ved byretten, som bekræfter, hvem du er, og at du forstår det dokument, du skriver under på.

Notarens bekræftelse af, at et dokument er underskrevet eller vedkendt på den rigtige måde.

Et testamente, som du underskriver hos en notar ved byretten. Det er den sikreste form.

Et testamente lavet i en akut nødsituation uden notar eller vidner. Det er en midlertidig løsning.

Et register hos Tinglysningsretten for bl.a. ægtepagter og fremtidsfuldmagter, der er sat i kraft.

Beslutninger om dit liv og din hverdag – fx hjælp i hjemmet, plejebolig og kontakt med kommunen.

Et gebyr, du betaler til retten – fx når du vedkender en fremtidsfuldmagt eller opretter et notartestamente.

Det geografiske område, som en byret dækker. Danmark er delt i 24 retskredse.

Den reference, du selv skriver, når du opretter fremtidsfuldmagten på tinglysning.dk. Sagsnummeret er dit fulde navn.

En partner, du bor sammen med uden at være gift. Samlevere arver ikke hinanden efter loven.

Et testamente, der sikrer din samlever, fordi samlevere ikke arver hinanden efter loven.

Når et dødsbo eller et fællesbo bliver gjort op og fordelt mellem arvinger eller ægtefæller.

Særeje, der kun gælder ved skilsmisse. Dør en af ægtefællerne, bliver det delt som almindelig fælles formue.

En reserve, der kun træder til, hvis din første fuldmægtig ikke kan eller vil.

En regel, der kan give den længstlevende ægtefælle ekstra arv, når boet er lille.

Gaver af almindelig størrelse til fx fødselsdage og jul, som din fuldmægtig må give på dine vegne.

Et barn, som kun den ene ægtefælle er forælder til – fx fra et tidligere forhold.

Formue, der holdes uden for delingen ved skilsmisse og evt. ved død. Det aftales i en ægtepagt eller bestemmes i et testamente.

Et dokument, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig – inden for lovens rammer.

Den person, der laver et testamente.

Når du trækker en fuldmagt eller et testamente tilbage, så det ikke længere gælder.

Familieretshusets mulighed for at gribe ind, hvis din fuldmægtig ikke handler i din interesse.

Officiel registrering af dokumenter og rettigheder hos Tinglysningsretten, fx via tinglysning.dk.

Den del af arven, som dine børn og din ægtefælle har krav på – uanset hvad der står i dit testamente.

Et samlevertestamente, der kan give din samlever næsten samme arveret som en ægtefælle. Kræver særlige betingelser.

Når den længstlevende ægtefælle beholder den fælles formue og venter med at dele arven med børnene.

Betaling til din fuldmægtig for arbejdet. Det er kun tilladt, hvis det står i fuldmagten.

Når du personligt bekræfter over for en notar, at fremtidsfuldmagten er din, og at du forstår den.

Et testamente, der underskrives foran to vidner (testamentsvidner) i stedet for en notar.

Et af de to vidner til et vidnetestamente. I arveloven hedder det et testamentsvidne.

En person, som myndighederne udpeger til at hjælpe en anden med økonomi og/eller personlige forhold.

En ordning, hvor der udpeges en værge til at hjælpe en person, der ikke selv kan varetage sine forhold.

En aftale mellem ægtefæller om deres formue, fx særeje. Den skal tinglyses for at gælde.

Alt om dine penge og din ejendom – fx bank, regninger, skat og bolig.