Spring til indhold

Uskiftet bo: Sådan fungerer det – fordele og ulemper (2026)

Kort svar

Uskiftet bo betyder, at en enke eller enkemand beholder jeres fælles formue, når ægtefællen dør. Børnene får først deres arv senere – typisk når den længstlevende selv dør. Med fællesbørn har længstlevende som udgangspunkt ret til uskiftet bo, hvis han eller hun kan betale både sin egen og afdødes gæld. Har afdøde særbørn, skal de give samtykke.

I korte træk

  • Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo – ikke samlevende.
  • Arven til børnene udskydes. Længstlevende ejer og råder over det hele imens.
  • Afdødes særbørn skal give samtykke. Fællesbørn kan ikke sige nej.
  • Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende sende en oversigt over formue og gæld til skifteretten.
  • Vil længstlevende gifte sig igen, skal boet skiftes først.
  • Vælger længstlevende at skifte, kan suppleringsarv sikre op til 950.000 kr. (2026).

Hvad er uskiftet bo?

Når en gift person dør, skal boet normalt gøres op. Det kaldes et skifte. Ved et skifte får arvingerne deres arv udbetalt.

Uskiftet bo betyder, at skiftet bliver udskudt. Den længstlevende ægtefælle beholder jeres fælles formue – fx huset, opsparingen og indboet. Børnene får deres arv senere. Typisk sker det, når den længstlevende selv dør.

»Uskiftet« betyder altså bare »ikke delt«. Arven forsvinder ikke. Den venter.

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

  • Kun ægtefæller. Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe de har boet sammen.
  • Med fællesbørn har du som udgangspunkt ret til det. Fællesbørn kan ikke sige nej. Men du skal kunne betale både din egen og afdødes gæld (arvelovens § 19).
  • Har afdøde særbørn, skal de give samtykke. Et særbarn er et barn, som kun afdøde er forælder til.
  • Du overtager ansvaret for gælden. Sidder du i uskiftet bo, hæfter du også for afdødes gæld.

Uskiftet bo omfatter kun jeres delingsformue – det, mange kalder fælleseje (arvelovens § 17). Havde afdøde fuldstændigt særeje, kan det ikke komme med i det uskiftede bo. Det skal fordeles mellem arvingerne med det samme, og du arver selv en del af det. Skilsmissesæreje bliver til delingsformue, når en af jer dør – uanset hvem der dør først. Det kan derfor komme med.

Uskiftet bo med særbørn

Skal særbørn give samtykke?

Ja. Har afdøde særbørn, kan du kun sidde i uskiftet bo, hvis de siger ja (arvelovens § 18). Men de har ikke pligt til at sige ja. For et særbarn kan uskiftet bo betyde, at det skal vente længe på sin arv. Imens må du bruge af boet, så arven kan blive mindre. Og særbarnet arver ikke efter dig som stedforælder.

Hvis særbarnet siger nej

Siger et særbarn nej, kan du ikke sidde i uskiftet bo med det særbarn. Du skal skifte med særbarnet, og det får sin arv nu. Med resten kan du ofte stadig sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Spørg skifteretten.

Særbørn under 18 år

Er særbarnet under 18 år, er det værgen, der giver samtykke. Skifteretten skal også give lov (arvelovens § 18, stk. 2). Når barnet bliver myndigt, kan det kræve, at du skifter med det (§ 27, stk. 1).

I et gensidigt testamente kan I bestemme, hvordan alt fordeles, når I begge er døde – fx ligeligt mellem alle børn. Læs om gensidigt testamente.

Sådan kommer du i gang

  1. Bed skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo. Bedemanden eller skifteretten kan hjælpe med blanketten.
  2. Få en skifteretsattest. Den viser, at du sidder i uskiftet bo. Du kan bruge den over for fx banken.
  3. Send en formueoversigt inden 6 måneder. Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal du sende en oversigt over jeres formue og gæld på dødsdagen til skifteretten. Kommer den for sent, kan skifteretten lade en bobestyrer lave den for din regning (arvelovens § 22).

Fordele og ulemper

Fordele

  • Du kan blive boende og beholde råderetten over det hele.
  • Børnene skal ikke have arv udbetalt nu. Du skal ikke sælge noget for at betale dem.
  • Der skal ikke laves et skifte lige nu. Det sparer arbejde i en svær tid.
  • Der skal som udgangspunkt ikke betales boafgift, før boet skiftes.

Ulemper

  • Du hæfter for afdødes gæld.
  • Du skal sende en formueoversigt til skifteretten inden for 6 måneder.
  • Børnene må vente på deres arv.
  • Vil du gifte dig igen, skal boet skiftes først.
  • Alt, hvad du tjener, sparer op eller arver, mens du sidder i uskiftet bo, kommer som udgangspunkt med i boet. Undtagelsen er fuldstændigt særeje (arvelovens § 23, stk. 1).
  • Når du selv dør, deles hele boet i to halvdele. Det kan give en anden fordeling, end du forventer (se nedenfor).

Suppleringsarv – hvis du vælger at skifte

Vælger du at skifte i stedet, kan du have ret til suppleringsarv. Den sikrer, at du som længstlevende ægtefælle mindst har et vist beløb. I 2026 er beløbet 950.000 kr.

Med i beregningen tæller din egen halvdel af den fælles formue (din boslod), dit fuldstændige særeje og din arv. Også livsforsikringer, pensioner og erstatninger, som du får udbetalt på grund af dødsfaldet, tæller med (arvelovens § 11, stk. 3). Er det samlet mindre end 950.000 kr., kan du kræve resten af afdødes formue – indtil beløbet er nået.

Eksempel: Bente og Svend

Bente og Svend har to børn og en fælles formue på 800.000 kr. Svend dør. Bente beholder sin halvdel på 400.000 kr. og arver halvdelen af Svends del – 200.000 kr.

Hele boet er mindre end 950.000 kr. Bente får ingen pension, livsforsikring eller erstatning udbetalt på grund af Svends død. Derfor kan hun kræve suppleringsarv og beholde det hele.

Hvis du gifter dig igen

Vil du gifte dig igen, skal det uskiftede bo skiftes først. Så får afdødes arvinger deres arv. Du kan også altid selv vælge at skifte, når du har lyst.

Flytter du sammen med en ny partner uden at gifte dig, skal boet som udgangspunkt ikke skiftes. Men så længe du sidder i uskiftet bo, kan I ikke lave et udvidet samlevertestamente. Læs om samlevertestamente.

Når længstlevende dør

Når den længstlevende dør, skal det uskiftede bo skiftes. Hovedreglen er, at boet deles i to lige store dele. Den ene halvdel går til førstafdødes arvinger. Den anden halvdel går til længstlevendes arvinger.

Har I kun fællesbørn, gør det sjældent nogen forskel. Børnene arver begge halvdele. Men har en af jer særbørn, eller har længstlevende fået en ny partner, kan det betyde meget.

Uskiftet bo og testamente

Før dødsfaldet: styrk den længstlevende

Et testamente kan gøre uskiftet bo mere trygt for den, der bliver tilbage. Mange ægtepar skriver det ind i et gensidigt testamente.

  • Længstlevende arver mest muligt. Så skal børnene kun have deres tvangsarv, hvis boet skiftes. Det gør det lettere at skifte med et særbarn eller før et nyt ægteskab. Se, hvordan tvangsarv ved uskiftet bo regnes ud.
  • Særeje og uskiftet bo. Afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i uskiftet bo. Det skal skiftes, når den første af jer dør. I kan i testamentet bestemme, at længstlevende arver mest muligt af særejet. Skal særejet kunne indgå i uskiftet bo, kræver det en ægtepagt, fx om skilsmissesæreje. Det kan et testamente ikke ordne. Læs om særeje i testamentet.
  • Når I begge er døde. I kan bestemme, hvordan alt fordeles til sidst – fx ligeligt mellem alle børn.
  • Særeje for børnenes arv. Så bliver arven hos børnene, hvis de selv bliver skilt.

I vores guide kan I se, hvornår den længstlevende kan sidde i uskiftet bo, og hvornår særbørn skal give samtykke. Start jeres testamente eller læs mere om testamente.

Testamente, mens du sidder i uskiftet bo

Sidder du allerede i uskiftet bo?

Så kan du stadig lave et testamente. Men du kan kun bestemme over din egen del af det uskiftede bo, fordi din afdøde ægtefælles arvinger har krav på en del af boet (arvelovens § 24, stk. 2). Det skriver vores guide i testamentet. I vores guide kan du ikke give bestemte ting som legat, så længe du sidder i uskiftet bo. Er du i tvivl, så tal med en advokat, du har tillid til. Livspapirer er ikke et advokatfirma.

Lav dit testamente trin for trin

Fra 649 kr. Du ser, hvordan du arves i dag, og får 2 printklare eksemplarer til notaren.

Spørgsmål? Skriv til hjaelp@livspapirer.dk

Ofte stillede spørgsmål

Skal man søge om at sidde i uskiftet bo?

Ja. Du beder skifteretten ved byretten om at få boet udleveret til uskiftet bo. Bedemanden eller skifteretten kan hjælpe med blanketten. Får du lov, får du en skifteretsattest, som du kan vise til fx banken. Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal du sende en formueoversigt til skifteretten. Den skal vise jeres formue og gæld på dødsdagen. Sender du den ikke til tiden, kan skifteretten lade en bobestyrer lave den for din regning (arvelovens § 22).

Må jeg sælge huset, når jeg sidder i uskiftet bo?

Ja. Du ejer og råder over det hele. Du må sælge huset og købe en anden bolig. Du må bare ikke give store gaver, der står i misforhold til boets formue.

Hvad sker der, hvis et særbarn siger nej?

Så kan du ikke sidde i uskiftet bo med særbarnet. Du skal skifte med særbarnet, og særbarnet får sin arv nu. Med resten kan du ofte stadig sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Spørg skifteretten.

Kan børnene kræve, at boet skiftes?

Fællesbørn kan som udgangspunkt ikke. Men de kan kræve skifte, hvis du misbruger boet. Det kan fx være urimeligt forbrug eller gaver, der står i misforhold til boets formue (arvelovens § 29).

Kan et testamente give ret til uskiftet bo, selv om et særbarn siger nej?

Nej. Afdødes særbørn skal give samtykke. Det kan et testamente ikke ændre.

Kan jeg skifte boet senere, hvis jeg fortryder?

Ja. Du kan når som helst vælge at skifte boet. Så får førstafdødes arvinger deres arv udbetalt.

Kan jeg lave et testamente, når jeg sidder i uskiftet bo?

Ja, men der gælder særlige regler, fordi din afdøde ægtefælles arvinger også har krav på boet. Du kan kun bestemme over den del, der går i arv efter dig selv. Du kan fx heller ikke lave et udvidet samlevertestamente. Vi anbefaler, at en advokat ser på din situation.

Start dit testamente