Testamente: Den komplette guide (2026)

Hvad er et testamente?

Et testamente er dit skriftlige ønske om, hvem der skal arve dig. Det kan være din samlever, dine børn, et barnebarn, en god ven eller en velgørende organisation.

Du kan også bestemme, hvem der skal have bestemte ting. Det kan være dine smykker, dine malerier eller en ret til at overtage sommerhuset. Den, der laver testamentet, kaldes testator.

Har du ikke et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver. Det passer fint til mange familier. Men det passer ikke til alle.

Hvorfor lave et testamente?

Et testamente giver ro, fordi dine nærmeste ved, hvad du ønskede. Her er de mest almindelige grunde:

• Du bor sammen uden at være gift. Samlevende arver ikke hinanden efter loven.
• Du har særbørn. Det er børn, som kun den ene af jer er forælder til. Det påvirker både arven og muligheden for uskiftet bo.
• Du vil tilgodese nogen uden for familien. Fx en ven, en nabo eller en velgørende organisation.
• Du vil beskytte arven. Du kan bestemme, at arven bliver dine børns særeje. Så skal den ikke deles, hvis de bliver skilt.
• Du vil fordele bestemte ting. Så undgår du tvivl om, hvem der skal have hvad.
• Du vil sikre din ægtefælle. Med et testamente kan din ægtefælle arve mere, end loven giver.

Hvornår er det tid til et testamente?

Der er ikke en rigtig alder. Men der er nogle tidspunkter, hvor det er naturligt at tage stilling:

• når du flytter sammen med en kæreste eller bliver gift
• når du får børn eller børnebørn
• når du køber en bolig eller et sommerhus
• når du bliver skilt eller gift igen
• når du går på pension og gør status
• når du mister din ægtefælle

Det er også en god idé at lave testamentet, mens du har overskud til at tænke det igennem. Som udgangspunkt kan du ændre det senere.

Sådan arves du uden testamente

Uden testamente fordeles arven efter reglerne om legal arv. Loven deler familien op i tre arveklasser. Kun den første klasse, hvor der er arvinger, arver noget.

1. 1. arveklasse

   Dine børn, børnebørn og oldebørn.

2. 2. arveklasse

   Dine forældre. Er de døde, dine søskende eller deres børn.

3. 3. arveklasse

   Dine bedsteforældre. Er de døde, deres børn – altså dine onkler og tanter. Fætre og kusiner arver ikke.

Er du gift, arver din ægtefælle altid. Har du slet ingen arvinger, går arven til staten.

Er I gift og har ikke særeje, deles jeres fælles formue først i to. Den ene halvdel er din ægtefælles egen. Det er kun din halvdel, der bliver til arv.

Mange ægtepar med fællesbørn vælger, at den længstlevende sidder i uskiftet bo. Så venter børnenes arv, til I begge er døde. I vores guide ser du, hvordan du arves i dag, før du tager stilling til noget.

Tvangsarv: den del, du ikke selv bestemmer over

Dine livsarvinger og din ægtefælle har krav på tvangsarv. Livsarvinger er dine børn, børnebørn og oldebørn. Tvangsarven er 25 % af det, de ville arve efter loven.

Resten er din frie del. Den kan du testamentere til hvem du vil.

Har du en stor formue, kan du begrænse dine børns tvangsarv til 1.580.000 kr. pr. barn (2026). Det er kun relevant, hvis tvangsarven ellers ville blive større. Din ægtefælles tvangsarv kan ikke begrænses på samme måde.

Læs mere om tvangsarv og loftet

De tre måder at oprette et testamente på

Et testamente skal oprettes på en bestemt måde for at være gyldigt. Der findes tre former:

Et notartestamente er det sikre valg for de fleste. Notaren tjekker, hvem du er, og at du forstår, hvad du skriver under på. Testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter, så det bliver fundet, når du dør. Notartestamente trin for trin

Et vidnetestamente koster ingen afgift. Til gengæld er det lettere at anfægte, og du skal selv sørge for, at det bliver fundet. Reglerne for vidnetestamente

Et nødtestamente er kun til akutte situationer, hvor du hverken kan nå notaren eller få to vidner. Det bortfalder, når du i 3 måneder har kunnet oprette et almindeligt testamente hos notaren eller med to vidner (arveloven § 65).

Der er også en særlig regel for indbo. Vil du kun bestemme, hvem der skal arve dit sædvanlige indbo og dine personlige effekter – fx møbler og smykker – kan du skrive det selv. Det skal være skriftligt, dateret og underskrevet af dig (arveloven § 66). Det gælder ikke penge, din bolig eller andre værdier. Er modtageren i forvejen arving, bliver tingene som udgangspunkt trukket fra hans eller hendes arv. Erklæringen bliver ikke registreret centralt.

Særlige situationer

Samlevende

Samlevende arver ikke hinanden uden testamente – heller ikke efter mange år sammen. Med et samlevertestamente kan I tilgodese hinanden med jeres frie del.

Opfylder I særlige betingelser, kan I lave et udvidet samlevertestamente. Så kan I arve hinanden næsten, som hvis I var gift. Læs om samlevertestamente

Ægtepar: gensidigt testamente og uskiftet bo

Mange ægtepar laver et gensidigt testamente. Det er ét fælles testamente. I bestemmer, hvad den længstlevende arver, og hvad der skal ske, når I begge er døde.

Med uskiftet bo kan den længstlevende blive siddende med jeres fælles formue (delingsformuen). Har den, der dør først, særbørn, skal de give samtykke til det (arveloven § 18).

Gensidigt testamente · Uskiftet bo

Særeje til dine arvinger

Du kan bestemme, at arven bliver dine arvingers særeje. Så skal arven ikke deles, hvis fx et af dine børn bliver skilt. Særeje i testamentet

Arv til velgørenhed

Du kan testamentere hele eller en del af din frie del til en velgørende organisation. Organisationer, der er godkendt til det, betaler ikke boafgift af arven. Arv til velgørenhed

Sådan laver du dit testamente – trin for trin

1. Få overblik over familie og formue

   Skriv ned, hvem der er i din familie, og hvad du ejer. Tænk over, hvem du gerne vil tilgodese.

2. Svar på spørgsmålene i vores guide

   Guiden viser, hvordan du arves i dag, og tjekker dine ønsker mod tvangsarven. Det tager 15–⁠20 minutter.

3. Se dine svar, og betal

   Du ser alle dine svar og starten af testamentet, før du betaler. Derefter printer du det i 2 eksemplarer – uden at skrive under.

4. Skriv under hos notaren

   Tag de 2 eksemplarer, en udfyldt forside og billedlegitimation med dit CPR-nummer med til byretten. Her betaler du afgiften på 300 kr. og skriver under foran notaren.

5. Fortæl dine nærmeste, at testamentet findes

   De behøver ikke kende indholdet. Men det er en god idé, at en, du stoler på, ved, hvor dit eksemplar ligger.

Start dit testamente – eller læs, hvordan du laver dit testamente online.

Hvad koster et testamente?

Hos os koster et testamente 649 kr. Et gensidigt testamente til par koster 899 kr. Det er et engangsbeløb – der er intet abonnement.

Afgifterne betales til byretten – ikke til os. Se alle priser – også markedets

Typiske faldgruber

• Tvangsarven er glemt. Giver du alt til én person, kan dine børn stadig kræve deres tvangsarv.
• Uklare formuleringer. "Mine ting skal deles retfærdigt" kan give uenighed. Skriv præcist, hvem der skal have hvad.
• Forkert underskrift. En underskrift alene derhjemme er ikke nok. Du skal skrive under – eller vedkende dig underskriften – hos notaren eller foran to vidner, der er til stede samtidig. Kun et nødtestamente og en dateret og underskrevet fordeling af indbo og personlige effekter gælder uden.
• Det er ikke opdateret. Gennemgå det ved skilsmisse, nyt ægteskab, nye børnebørn eller et dødsfald i familien.
• Særbørn er ikke tænkt ind. Har den, der dør først, særbørn, skal de sige ja til uskiftet bo. Siger de nej, skal de have deres arv nu. Med et testamente kan du begrænse deres arv til tvangsarven.
• Ingen ved, at det findes. Fortæl en, du stoler på, hvor dit eksemplar ligger.

Når du vil ændre dit testamente

Du kan som udgangspunkt ændre dit testamente, så længe du lever og kan overskue beslutningen. Ændringen skal ske på samme måde som et nyt testamente: hos notaren eller foran to vidner (arveloven § 67). Vi anbefaler notaren, så ændringen også bliver registreret. Hos notaren er afgiften 300 kr. i 2026.

Har du skrevet, at testamentet ikke kan tilbagekaldes, eller har I et gensidigt testamente, gælder der særlige regler. Ved et gensidigt testamente skal den anden fx have besked, hvis du tilbagekalder det alene.

Er der kun tale om en mindre tilføjelse, kan du lave et kodicil. Det skal oprettes på samme måde som et testamente. Ændring af testamente · Kodicil

Med eller uden advokat?

Du behøver ikke en advokat for at lave et gyldigt testamente. Livspapirer er ikke et advokatfirma, og vi giver ikke juridisk rådgivning. Vi giver dig en guide, så du selv kan lave dit testamente. Ingen advokat læser det igennem.

Har du fx en virksomhed, ejendom i udlandet eller uenighed i familien, anbefaler vi, at du taler med en advokat, du selv vælger. Testamente med eller uden advokat

Alle vores guider om testamente

• Testamente pris – også hos advokat
• Testamente skabelon og eksempel
• Lav dit testamente online
• Testamente med eller uden advokat
• Notartestamente trin for trin
• Find notaren ved din byret
• Vidnetestamente
• Gensidigt testamente
• Samlevertestamente
• Uskiftet bo
• Særeje i testamentet
• Tvangsarv
• Kodicil
• Ændring af testamente
• Arv til velgørenhed
• Testamente og fremtidsfuldmagt – derfor skal du have begge