Gensidigt testamente: Sådan sikrer I hinanden (2026)

Hvad er et gensidigt testamente?

Et gensidigt testamente er ét dokument, som I laver sammen. I bestemmer, hvad der skal ske med arven, når den første af jer dør. Og I bestemmer, hvad der skal ske, når I begge er døde.

De fleste gensidige testamenter laves af ægtepar. Men samlevende kan også lave et. For samlevende er det særligt vigtigt, fordi de slet ikke arver hinanden uden et testamente. Læs mere om samlevertestamente.

Et gensidigt testamente er et helt almindeligt testamente. Det skal derfor oprettes på samme måde: hos en notar eller foran to vidner. Se de grundlæggende regler i vores guide til testamente.

Hvorfor laver ægtepar et gensidigt testamente?

Uden testamente følger arven loven. Det kaldes legal arv. Er I gift og har børn, arver den længstlevende halvdelen af det, afdøde efterlader. Børnene deler den anden halvdel.

For mange er det ikke nok. Hvis børnene skal have deres arv udbetalt, kan det blive svært for længstlevende at blive boende i huset. Et gensidigt testamente kan give længstlevende mere at leve for – og mere ro.

Det typiske indhold

De fleste gensidige testamenter indeholder de samme fem byggeklodser. I vælger selv, hvilke der passer til jer.

Længstlevende arver mest muligt

Børn har altid krav på deres tvangsarv. Det er 25 % af det, de ellers ville arve efter loven. Resten er den frie del, som I kan give til hinanden. Se, hvordan tvangsarv regnes ud.

Uskiftet bo

Har I kun fællesbørn, har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo. Har afdøde særbørn, skal de give samtykke. Det kan et testamente ikke ændre på. Men testamentet kan gøre det lettere for længstlevende at skifte med et særbarn, fordi særbarnet så kun skal have sin tvangsarv. Læs mere om uskiftet bo.

Særeje for børnenes arv

Mange forældre ønsker, at børnenes arv bliver deres særeje. Så bliver arven hos barnet, hvis barnet senere bliver skilt. Læs om særeje i testamentet.

Eksempel: Kirsten og Ole

Kirsten og Ole er gift og har to børn sammen. De ejer tilsammen 4 mio. kr. og har ikke særeje. Kirsten dør først. Ole beholder sin egen halvdel af fællesboet. Kirstens halvdel på 2 mio. kr. er hendes arv.

Med testamentet får Ole 750.000 kr. mere at leve for. Børnene får deres tvangsarv nu. Resten arver de efter Ole senere, fordi de også er hans børn.

Eksemplet viser, hvad der sker, hvis boet bliver gjort op. Vælger Ole at sidde i uskiftet bo, får børnene først arv senere. Tallene er før boafgift og omkostninger.

Når I begge er døde

Når den sidste af jer dør, skal alt fordeles igen. Har I kun fællesbørn, ender det ofte på samme måde, uanset hvad I skriver. Børnene arver jo begge forældre.

Har en af jer særbørn, er det anderledes. Et særbarn arver ikke efter sin stedforælder. Har Kirsten fx en søn fra et tidligere ægteskab, arver han ikke efter Ole. Uden en bestemmelse i testamentet kan han ende med kun at få sin tvangsarv efter Kirsten.

Derfor skriver mange par en såkaldt sidste-død-bestemmelse. Den kan fx lyde: »Når vi begge er døde, deles alt ligeligt mellem vores tre børn.« Så bliver alle børn behandlet ens.

Kan testamentet ændres efter den første død?

Mens I begge lever, kan hver af jer tilbagekalde testamentet – medmindre I har skrevet, at det ikke kan tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen skal ske hos notaren eller foran to vidner. Den er som hovedregel kun gyldig, hvis den anden får besked om den (arveloven § 80). Giv derfor den anden en kopi, og gem bevis for, at den er modtaget.

Efter den første død afhænger det af, hvad I har skrevet. I kan skrive, at længstlevende frit kan ændre testamentet. Eller I kan skrive, at nogle bestemmelser skal stå fast – fx at alle børn skal arve lige meget til sidst.

Har I bestemt, hvordan arven skal fordeles, når I begge er døde, men intet skrevet om ændringer, gælder arveloven § 81. Så kan længstlevende ikke ved et nyt testamente ændre den friarv, som jeres testamente giver førstafdødes særbørn. Det samme gælder halvdelen af den friarv, som testamentet giver jeres fællesbørn. Resten kan længstlevende ændre. Friarv er den del af arven, der ikke er tvangsarv. Tag stilling til det, mens I laver testamentet.

Står en bestemmelse fast, må længstlevende heller ikke omgå den ved at give store gaver i levende live, som står i misforhold til formuen (arveloven § 83). Læs mere om ændring af testamente.

Sådan laver I et gensidigt testamente

1. Svar på spørgsmålene sammen

   Sæt jer sammen og start jeres gensidige testamente. Vælg »gensidigt testamente« i guiden. Guiden spørger om børn, særbørn, uskiftet bo og særeje.

2. Se jeres svar og starten af testamentet, før I betaler

   Et gensidigt testamente koster 899 kr. for jer begge. Derefter printer I det i 2 eksemplarer – uden at skrive under. Se alle priser på testamente.

3. Skriv under hos notaren

   Mød op sammen ved en byret med billedlegitimation med CPR-nummer og en udfyldt forside. Når I skriver under samtidig, betaler I kun én afgift på 300 kr. i alt. Notartestamente trin for trin.

4. Fortæl jeres nærmeste, at testamentet findes

   Testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter. Men det er stadig en god idé, at en, I stoler på, ved, hvor jeres eksemplar ligger.