Aktivering af fremtidsfuldmagt: ansøgning, lægeerklæring og gebyr (2026)

Er du fuldmægtig for din mor, far eller ægtefælle? Så er denne side til dig. Her kan du læse, hvordan du sætter fremtidsfuldmagten i kraft – og hvad du gør bagefter.

Fuldmagtsgiveren kan også selv søge om at få fuldmagten sat i kraft. Søger fuldmægtigene, gælder de krav, du kan læse om herunder.

Hvornår skal fuldmagten i kraft?

En fremtidsfuldmagt ligger stille, indtil den skal bruges. Den skal først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan varetage sine forhold. Årsagen kan fx være demens, en hjerneskade eller et andet alvorligt svækket helbred.

Det er ikke nok, at det er blevet besværligt. Kan din forælder stadig selv tage beslutninger med lidt hjælp, er det ofte for tidligt. I den periode kan en generalfuldmagt være en hjælp.

Fremtidsfuldmagten sættes i kraft af Familieretshuset. I lovens sprog hedder det ikraftsættelse.

Sådan søger du – trin for trin

1. Vurdér, om tiden er kommet

   Fuldmagten skal først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan varetage sine forhold. Tal gerne med fuldmagtsgiverens egen læge om det.

2. Tal med fuldmagtsgiveren, og giv de nærmeste besked

   Det er et krav, før I søger. I skal drøfte ansøgningen med fuldmagtsgiveren. Forstår fuldmagtsgiveren det og siger nej, kan ansøgningen ikke behandles. Kan fuldmagtsgiveren ikke forstå det, skal I forklare i ansøgningen, hvorfor I ikke har drøftet den.

   I skal også give de nærmeste pårørende besked om ansøgningen – og om, at de kan gøre indsigelse over for Familieretshuset. De nærmeste er ægtefælle eller samlever og voksne børn. Er der ingen af dem, er det forældre og søskende. I skriver under på tro og love på, at begge dele er sket.

3. Få en lægeerklæring

   Ansøgningen skal som udgangspunkt have en lægeerklæring med. Du beder lægen om den sammen med fuldmagtsgiveren. Lægen beskriver, om fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan varetage sine forhold. Den fuldmægtig, der bestiller erklæringen, betaler for den. Læs mere om lægeerklæringen.

4. Søg Familieretshuset

   I søger på Familieretshusets blanket, typisk digitalt via familieretshuset.dk. Er I flere fuldmægtige, skal I søge sammen, og alle skal skrive under med fysisk underskrift. Kan eller vil én af jer ikke være fuldmægtig, søger de andre. En reserve (subsidiær fuldmægtig) behøver ikke være med. Reserven kan selv søge, hvis de første fuldmægtige ikke kan eller vil. I betaler gebyret på 1.475 kr. (2026). Familieretshuset går først i gang, når de har fået ansøgning, lægeerklæring og gebyr.

5. Vent på afgørelsen

   Familieretshuset behandler sagen. De kan sætte fuldmagten helt i kraft, delvist i kraft eller give afslag. Delvist kan fx være, hvis kun en bestemt del eller en bestemt fuldmægtig er problemet.

6. Tinglysning i Personbogen

   Familieretshuset sørger for, at afgørelsen bliver tinglyst i Personbogen. Først derfra gælder fuldmagten. Så kan banker og andre se, at du må handle.

7. Kom i gang som fuldmægtig

   Kontakt bank, kommune og andre med afgørelsen. Se tjeklisten længere nede.

Hvad koster det at aktivere fuldmagten?

Hertil kommer lægeerklæringen, som betales separat. Prisen varierer fra læge til læge. Det er den fuldmægtig, der bestiller erklæringen, som betaler. Når fuldmagten er sat i kraft, kan gebyret og lægeerklæringen som udgangspunkt dækkes af fuldmagtsgiverens midler. Gebyret til Familieretshuset refunderes ikke, hvis der gives afslag.

Ser du et lavere gebyr på andre sider, er det sandsynligvis satsen fra 2024 på 1.010 kr. Den gælder ikke længere. Se alle priser.

Helt, delvist eller afslag

Familieretshuset kan træffe tre slags afgørelser:

Gælder fuldmagten både økonomiske og personlige forhold, kan den ikke sættes i kraft for kun det ene område.

I 2025 blev ca. hver tiende anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft afvist helt eller delvist – af mange forskellige grunde. Det viser en aktindsigt hos Familieretshuset (Himmerlandsposten, 24.02.2026). Læs om typiske fejl i fremtidsfuldmagter.

Hvis fuldmagten ikke kan sættes i kraft

Giver Familieretshuset afslag, kan fuldmagten ikke bruges. Familieretshuset kan i stedet beskikke en værge. Ofte er det en pårørende, der bliver værge – det kan også være dig.

Et værgemål er mere styret end en fremtidsfuldmagt, og der er mere kontrol med, hvad værgen må. Det er en tryg ordning, men det er ikke nødvendigvis den, fuldmagtsgiveren selv ville have valgt.

Får fuldmagten et delvist afslag, gælder resten af fuldmagten stadig. Så kan der være brug for et værgemål for netop den del, der faldt bort.

Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til Civilstyrelsen. Fristen er kun 4 uger. Hvordan du klager, og hvornår fristen udløber, står i afgørelsen.

Personbogen

Personbogen er en del af tinglysningssystemet. Her registreres bl.a. ægtepagter og fremtidsfuldmagter, der er sat i kraft.

Når fuldmagten står i Personbogen, kan banker og andre tjekke, at du har lov til at handle. Det gør det lettere for dig at komme i gang.

Det gør du som fuldmægtig bagefter

Familieretshuset fører tilsyn og kan bede dig om at redegøre for, hvad du har gjort. Du skal gemme dokumentation for det, du gør på fuldmagtsgiverens vegne. Et enkelt regnskab og gemte kvitteringer gør det nemt at svare.

Skal du som fuldmægtig købe noget af fuldmagtsgiveren, må du ikke selv skrive under for begge parter. Så kan en anden fuldmægtig eller en reserve skrive under for fuldmagtsgiveren – hvis de må handle alene. Ellers kan Familieretshuset beskikke en særlig værge til netop den handel.

Og hvad med din egen fremtidsfuldmagt?

Mange fuldmægtige opdager, at de ikke selv har en fremtidsfuldmagt. Når du står midt i det, kan du se, hvor stor en hjælp den er. Det kan være et godt tidspunkt at lave din egen. Start din egen fremtidsfuldmagt, eller læs hele guiden om fremtidsfuldmagt.